ARKITEKTUR

Arkitekturen i Danmark over de sidste 100 år.

Arkitektur

Arkitektur, er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer. Sådan definerer den danske ordbog ordet arkitektur. 

Videre hedder det: Arkitektur er brugskunst bundet af æstetiske, praktiske, funktionelle, håndværksmæssige, tekniske og økonomiske hensyn og det sted og den tid, hvori arkitekturen placeres.

Vi omgiver os alle med arkitektur i vores dagligdag uden at vi tænker videre over det fordi Arkitektur også dækker over bymiljøer, de offentlige byrum, gadernes inventar, landskab osv.

Op igennem tiden har arkitekturen i Danmark skiftet stilart mange gange. De mest alm. stilarter der bygges efter idag er:

Den danske funktionelle villa, ca. 1925-1945.

Fra den internationale funktionalisme kom idéen: at et moderne hus skulle indrettes funktionelt til en enkel og naturlig ramme om dagliglivet og samtidig bevare den danske saglige byggetradtion.

Ambitiøs tradition
Den funktionelle tradition var ambitiøs; man ønskede at give ”funktionen” en smuk, enkel form. Enkelheden betød omhu med den håndværksmæssige udførelse af bygningsdetaljerne, så de fremstod diskrete og elegante. Man tilstræbte en forfinet materialevirkning. Murværket kunne fremstå som groft afrevet, kalket puds eller i blank mur med blødstrøgne sten i deres diskrete farvespil. 

Ro og helhed
Taget var teglbelagt, og man benyttede både lave og stejle hældningsgrader. En detalje som tagfoden blev dyrket ihærdigt i variationer fra tagfod uden udhæng til en beskeden muret gesims, til tagudhæng med synlige spær eller et udhæng med vandret, pudset underside. Vinduerne kunne have forskellige formater og asymmetriske placeringer, men facaden skulle have en kompositorisk ro og helhed. 

Den funktionelle tradition blev en nyskabende stilart, der altid søgte at bevare det danske i udtrykket. En svær balancegang; det måtte ikke være nostalgisk eller modepræget; man sigtede efter et mere tidløst, klassisk udtryk. 

Funkisstilen, ca. 1925 - 1945.

Den internationale funktionalisme markerede sig i 1920 érne og 30érne med sit nyskabende kubistiske formsprog. Formsproget tog man helhjertet til sig i den danske funkisvilla.

Den nye byggeteknologi med vægge af jernbeton blev i den danske version til teglstensmure med skjulte indbyggede jerndragere, som kunne bære det tunge murværk ovenover de store vinduesåbningerNetop friheden til at placere vinduer og altaner i facaden efter rent funktionelle krav som lys og udsigt var en central ide i funktionalismen.

Et renset stramt udtryk
Facaderne blev forenklet til murflader og vindueshuller, ”renset” for ornamenter og dekorationer, så de kunne fremstå med en geometrisk klarhed. I den kubistiske arkitektur ville man fremvise huskroppen som en sammensætning af enkle geometriske volumener – kuber, cylindere, skiver osv.

Sammensætningen af volumenerne blev bestemt principielt ud fra funktionelle krav, men samtidigt med et blik på den kompositoriske helhed. En skulpturel helhed præget af et dynamisk spil mellem tyngde og lethed var idealet. 

Flade tage og altaner
Tunge altaner, der nærmest svævede ud fra facaden, eller store massive vægflader opført henover vindueshuller med spinkle sprosser var effekter, der kunne ”dramatisere” bygningskroppen. Funkisvillaens flade tage og tagterrasser understregede bygningens kubistiske udtryk. 

Udvendige trapper eller altaner var formdannende elementer, hvad enten de var integreret i helhedens geometriske udtryk, eller de var udført med spinkle jernbetonkonstruktioner og jerngelændere som kontrast til den massive bygningskrop. Vinduernes formater og udformning var også vitale for det kubistiske udtryk. Et lille cirkulært vindue kunne betone husets tyngde, medens et let udkraget hjørnevindue kunne understrege bygningens præcise volumen. 

Ensartede flader
Facaderne var oftest muret op og kun sjældent opført i jernbeton. De murede flader kunne være glatpudsede med en malerbehandlet eller kalket overflade. De kunne være groft pudsede med indfarvet mørtel eller de kunne stå i blank mur. Endelig kunne de enkelte bygningsdele være opført i hver sin farve teglsten for at fremhæve volumenerne. Det var vigtigt at, at muren fremstod som en ensartet flade.

Den modernistiske villa, ca. 1945 - 1960.

Den internationale modernisme opstod i 1920érne, men fik sit gennembrud i tiden efter 2. verdenskrig. Nu skulle boligen indrettes åbent, hvor rummene i et glidende flow afløste hinanden.

Det var de nærmest revolutionerende, nye byggetekniske muligheder, som kom i kølvandet på en hastig industriel og teknologisk udvikling, der gav anledning til nytænkning. Den nye, moderne tidsalder skulle have sit eget udtryk, en moderne æstetik. 

Kasser og skiver
Blandt nyhederne var ydervægge af glas, flade krydsfinertage båret af stærke limtræsdragere og slanke stålsøjler. Det betød en frigørelse fra de traditionelle, bærende vægge med de beskedne vinduesåbninger. Ideen i det modernistiske udtryk var at vise bygningen som en klar, forenklet, moderne konstruktion. Et system af søjler og dragere bærer det flade tag, facaderne åbnes med glas eller lukkes med vægskiver af tegl, træ, beton eller natursten. 

Bygningskroppene kunne fremstå som en enkel kasse, eller en gruppering af flere kasser, der forskød sig ind i hinanden som dele i en kubistisk helhed. Eller bygningens konstruktion kunne eksponeres som en komposition af skiver: det flade tag med det store udhæng som den vandrette skive, og facadernes lette glasflader og kompakte mure som lodrette skiver. 

Tre temaer i formsproget
Man sigtede efter, at bygningen fik karakter af enkelhed og konstruktiv elegance. Tre arkitektoniske temaer udgjorde en slags basis i formsproget:
 
– Bygningens regulære modulinddeling gav proportioner en rytmisk ro 
– Detaljernes enkelhed understregede helheden
– De forskellige overfladers stoflighed – blank mur, malet mur, rå beton, bræddebeklædning, natursten, metal, glas – levendegjorde udtrykket. 

Facadekompositionen blev et spil mellem rette linjer og flader, mellem tyngde og lethed, mellem dynamik og ro. 

Det horisontale hus med flugtende sternkanter, aflange murskiver, brudt af den brede lodrette skorsten – en forlængelse af den rumdannende pejs i opholdsstuen, hvor de store vinduer med glas til gulv trak haven og udsigten ind i stuen – var en populær udgave af den modernistiske villa.

Murmestervillaen fre 50érne, ca. 1950 - 1960.

Murermestervillaerne er efterkrigstidens drøm om det slidte håndværkerhus. Hustypen er en variant af den mest udbredte danske hustye: Halvandensetages huset opført i teglsten med tegltag.

Hvor den funktionelle tradition tidligere havde bearbejdet typen ud fra bestemte arkitektoniske ideer, så er 50’ernes muremesterudgaves grundlag mere underspillet og i stedet styret af en blanding af håndværksmæssig tradition, tilsat få nyskabelser, samt en stor forkærlighed for teglstensarkitekturen. En forkærlighed, der kunne udvikle sig til, at den ellers så nøgterne hustype fik tilføjet enkelte, nostalgiske facadedetaljer. 

Tag og mur
Til gengæld var der stor konsekvens omkring hustypens to arkitektonisk grundelementer: Taget og murværket. 

Et markant tag med et stort tagudhæng, 45 graders taghældning dækket med teglsten og båret af synlige, taktfaste spær. Murstenen skulle helst være blødstrøgen, den gule gerne flammet og den røde i en klar rød farve. Fugerne var trukket lidt tilbage for at fremhæve stenenes rustikke stoflighed, der var en stærk kontrast til det malede træværk. Kontrasten mellem de røde mure og de hvidmalede vinduer, tagspær og jernrækværk var et populært tema. 

Blyindfatninger og blomstervinduer 
Facaderne havde flere motiver: I gavlene kunne vinduer og døre være placeret i en regulær symmetrisk orden, medens længefacaden var komponeret mere frit. Facaden kunne bestå af forskellige elementer og former, som for eksempel et stort ”blomstervindue”, der var trukket ud fra facaden, en entredør, der var afsluttet foroven med en halvrund muret bue, og endelig et køkkenvindue, der flankeredes af markante, malede vinduesskodder for at opnå den rette balance i det samlede facadebillede. 

Man holdt af at ”pifte” huset op med nostalgiske elementer som blyindfattede ruder med kulørt glas, smedejernslamper og ikke mindst murede indramninger af vinduer og døre.

Typehuset, ca. 1960 - 1980.

I 1960érne og de følgene årtier boomede énfamilieshusbyggeriet i Danmark til rekordhøjder. Typehuset blev det industrielle svar på efterspørgslen.

Ved hjælp af præfabrikerede elementer som indervægge af letbeton, fabrikslavede tagspær, seriefremstillede vindues- og dørpartier kunne man reducere den håndværksmæssige andel i byggeprocessen, og dermed forkorte opførelsestiden. 

Lav facadehøjde og ”hvilende” tagkonstruktion
Typehusets konstruktion blev også dens karakteristika: Den lave skalmurede facade, der over dørhøjde afsluttes af en bærende rem. Herpå hviler tagkonstruktionen, som er en separat bygningsdel, et saddeltag med taghældninger fra 15 til 45 grader, og et stort udhæng til beskyttelse af facaden. Tagets lodrette gavle er beklædt med træ eller plademateriale. Husets rektangulære plan sikrer en enkel tagkonstruktion. I facaden er vinduerne til de mindre rum monteret i ”bånd”, bestående af skiftevis vinduer og lette træpartier. 

Typehusene opnår deres ensartede udtryk gennem to dominerende arkitektoniske elementer – den lave facadehøjde og den ”hvilende” tagkonstruktion. Til gengæld er der et væld af variationer i materialevalget, facadeopdelingen, detaljeudformningen og farvesætningen, som individualiserer det enkelte hus. 

Boligarealet voksede
Fra de tidlige, lidt karske regulære udgave gik udviklingen mod det mere komplekse – taget blev afsluttet med valm, overdækkede lækroge skabtes ved indhak i bygningskroppen, vinkelstuer blev tilbygget, pejseskorstene blev trukket ud i facaden, hæve-sænkeskydedøre åbnede opholdsstuen ud mod haven. Samtidigt steg boligarealet år for år. Det førte til en halvandenetages udgave, hvor førstesalen blev indrettet med ovenlysvinduer og altaner i gavlene. 

Fokus på det praktiske – ikke det æstetiske
Den store fokus på typehusets brugsværdi fortrængte til tider husets arkitektoniske potentiale. Dets arkitektur fungerer bedst, når der er farvemæssigt og stofligt samspil mellem materialerne tiltag, mur og træværk, som følges op med en bevidst proportionering af tagfladen i forhold facaden, af en omhyggelig detailudformning af udhæng og tagprofil samt af en facade med rytme og balance mellem vinduesformater og murflader. 

Man kan genfinde træk i typehuset fra både statslånshuset og den modernistiske villa, men ved typehuset er der større opmærksomhed på de brugsmæssige kvaliteter –en havebolig som rammen om det travle familieliv – end på nye arkitektoniske ideer. 

Funkisbungalowen, ca. 1925 - 1945.

Den internationale funktionalisme fik i 30érnes Danmark sin egen version i form af funkisarkitekturen. Bungalowen er en fortolkning af en af de mest moderne strømninger tilpasset den danske byggeteknologi.

Bungalowen har to karakteristiske, arkitektoniske elementer – grundplanens kvadratur og pyramidetaget. Grundplanen kan være et regulært kvadrat eller et modificeret kvadrat, hvor der er ”skåret” elementer ud og/eller bygget elementer til kvadratet. 

Terning med pyramidetag
Den kvadratiske grundform giver husets volumen karakter af en terning. Terningen bearbejdes i et moderne formsprog med udskæringer til for eksempel hjørnevinduer og terrasser og med tilbygninger af for eksempel udvendige trappeanlæg. 

Man ”legede” med de skulpturelle effekter, men det var dog pyramidetaget med den lave taghældningsgrad og det elegante udhæng, som visuelt karakteriserede hustypen og relaterede den til den danske tradition. 

Med fuld kælder
Bungalowen er opført i teglsten, der kan være pudset og malet eller stå i blank mur. Murværket kan have indbygget vandrette striber eller felter i en kontrasterende farve, en slags geometriske ”dekorationer”, som indgår i facadens kubistiske udtryk. Tagets beskedne taghældning hindrer en praktisk udnyttelse af tagrummet, derfor er husets stueplan hævet op over terræn, så der kan blive plads til kælder med vinduer. Den forøgede facadehøjde havde en god effekt på husets kubistiske udtryk.

 

Selvom disse stilarter har mange år på bagen bygges der stadig efter dem i forskellige grad rundt omkring i Danmark. Specielt funkisstilen er blevet meget populær idag og ses næsten i alle nybyggerområder overalt i landet.

 

 

 

 

 

 

 

Eksempel på en bolig udført i den Danske funktionelle stilart.

Eksempel på en villa der er opført i  funkisstilen.

Eksempel på en bolig opført i den modernistiske byggestil.

Eksempel på en villa opført i murmesterstilen.

Eksempel på en bolig opført i typehusstilen.

Eksempel på en villa opført i bungalow stilarten.

TELEFON
+45 4018 0275
ADRESSE
Peder Gydes Vej 49, 6700 Esbjerg
EMAIL
Info@oltmannarkitekt.dk
VI STØTTER LOKALSPORTEN