Fremtidens byggeri

Se de nye byggetrends her

Den går ikke længere !

Der er behov for, at vi alle sammen hjælper hinanden med at forebygge
klodens klimaproblemer. Sidder vi med hænderne i skødet, vil det få store konsekvenser
allerede fra anden, tredje eller fjerde generation efter os, mener forskerne. – Sådan indledes
en bog omkring opførelse at lavenergihuse dvs. uden trationel opvarming som vi kender det i
dag.

Det lyder måske noget "forkromet" for den lille private bygherre som går med ønsker om et
mindre byggeprojekt. Men det er en kendsgerning at op imod halvdelen af alt den energi vi
bruger - og den co² vi udleder kommer fra vore boliger.

Derfor er der et tungtvejende ansvar for alle byggebranchens aktører, lige fra den private
bygherre til den professionelle rådgiver at minimerer energibehovet i kommende bygge-
projekter for primært at tilgodese miljøet omkring os og sekundært at tilgodese den enkelte bygherres udgifter til opvarmning.

Oltmann Arkitekt & Byggerådgivning vejleder og rådgiver omkring byggeprojekter opført
efter disse nye og spændende konstruktionsprincipper som sagtens kan tilpasses den
typiske danske byggetration.

Herunder kan du se nogle spændende eksempler på hvad fremtiden bringer og som allerede finder anvendelse flere steder i Danmark.


Grønne tage.

Her er en række gode grunde til, at grønne tage er noget for dig

Økologiske og økonomiske fordele ved etablering af grønne tage

Grønne tage er en moderne og klimavenlig løsning på de store mængder nedbør, som klimaforandringerne bringer med sig. Grønne tage er et grønt åndehul i byen, der kan optage op mod 50-80 % af den regn, der falder på taget, og dermed mindske afledningen af regnvand til kloaksystemet. I tæt bymæssig bebyggelse fungerer grønne tage også som frodige, rekreative områder tæt på boligen. Grønne omgivelser er med til at øge livsglæden og et grønt tag har en høj æstetisk værdi for såvel beboere som naboer.

Forbedre mikro- og makroklimaet

Grønne tage giver desuden bygningen og bymiljøet en lang række fordele, da de beskytter tagmembranen, isolerer bygningen bedre mod både kulde og varme og optager store dele af byens støj-, støv- og luftforurening. Dermed resulterer tagene i en forbedring af mikro- og makroklimaet gennem et lavere energiforbrug til opvarmning og afkøling - og således i et mindre CO2-udslip, ligesom luftfugtigheden reguleres, og planterne renser luften for støv og andre skadelige partikler.

Byg med massiv træ.

MASSIVTRÆETS POTENTIALE.

Massivtræelementer har potentiale til at kunne få et stort udbredelsesområde i byggeriet. I de udviklingsbyggerier, som er allerede er opført har anvendelsesområderne for massivtræelementer været væg -, dæk – og tagkonstruktioner ligesom massivtræelementer er brugt i støjskærme.

Arkitektoniske – og konstruktive muligheder har stor betydning for bygherrers, projekterendes og udførendes valg af konstruktionselement og materiale.

Ved anvendelse af massivtræelementer i byggeriet opnås en række arkitektoniske – og konstruktive muligheder der kan udnyttes til at skabe et bedre og mere spændende byggeri.

ØGET TRÆHUSBYGGERI

I de seneste år har der i dansk byggeri været en tendens til en stigende opførsel af træhuse.

Den øgede efterspørgsel på træhuse skyldes en øget fokusering på træets egenskaber og muligheder i byggeriet som er resultatet af flere initiativer fra træbranchens side.

Myndighedernes lempede brandkrav, der trådte i kraft i december 1999, har ligeledes åbnet mulighed for træhusbyggerier i op til 4 etager. Det giver muligheder for et større udbredelsesområde for træet i byggeriet. Fremover må man således forvente at støde på bærende trækonstruktioner flere steder end blot i enfamiliehuse, sommerhuse og garager/carporte.

Passive huse.

Hvad er et passivhus?

Et passivhus er et superlavenergihus, dvs. et hus, hvor behovet for rumopvarmning er mindre end 15 kWh/m2 pr. år teoretisk. Der er også strenge krav til tætheden i et passivhus for at undgå varmetab.

Kravene er væsentligt strengere end de krav, bygningsreglementet stiller til enfamiliehuse i dag - til gengæld ligner kravene de krav, der kommer til at gælde i 2016 og 2020.

Konceptet bag passivhusene stammer fra Tyskland, hvor et passivhus er en bygningsstandard, som ikke kun omfatter energiforhold, men også stiller krav til materialer, bygningsfysik, placering af bygningen på grunden, indeklima m.m.

Det tyske Passiv Haus-koncept bygger på beregningsmetoder, som vi ikke direkte kan oversætte til kravene til de danske energibestemmelser i bygningsreglementet.

I Tyskland anvender man fx husets indvendige areal (nettoarealet), når man beregner, hvor meget energi huset må bruge pr. kvadratmeter, hvor vi i Danmark regner med det udvendige areal (bruttoarealet).

Passivhuses lave energiforbrug opnås bl.a. ved at bygge, så huset har:

  • Et lavt varmetab fra vægge, loft og gulv.
  • Supereffektive vinduer.
  • Optimalt placerede vinduer, så solvarmen udnyttes.
  • En lufttæt konstruktion.
  • Kontrolleret ventilation med varmegenvinding.
  • Et kompakt design, så husets overflade er lille og dermed ikke taber så meget varme.
  • Solvarmeanlæg, som anvendes til varmt brugsvand.

Passivhuse er meget udbredt i Tyskland, Østrig og Sverige, og de har da også dannet grundlag for kravene til bygningsreglementets Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse 2020 tilpasset danske forhold.

TELEFON
+45 4018 0275
ADRESSE
Peder Gydes Vej 49, 6700 Esbjerg
EMAIL
Info@oltmannarkitekt.dk
VI STØTTER LOKALSPORTEN