Visualisering og tilbygning

Vi visualiserer dine byggedrømme for bedre forståelse

Da det for mange familier kun sker én gang i livet, at man får bygget sit drømmehus eller tilbygning, er det vigtigt, at projektet lever op til forventningerne og drømmene. Det kan være svært at forestille sig, hvorledes vores idé med f.eks. loft til kip sammenbygget med en skråtstillet væg, eller den udkragede tagterrasse, kommer til at se ud i virkeligheden.

Derfor tilbyder Oltmann Arkitekt & Byggerådgiver, at du kan få visualiseret projektet. Det kan f.eks. være en ny stue, udestue, garage, entre eller anden form for tilbygning. Vi har udført til- og ombygning for mange kunder i og omkring Esbjerg, Ribe, Varde og Bramming, men arbejder gerne i hele Danmark.

Realistisk 3D-model af din tilbygning

Vi har mulighed for at se projekterne i 3D inden de rent faktisk er opført. For at lette forståelsen, kan det ofte være nødvendigt med en realistisk 3D-model – altså et visualiseret billede for at illustrere, hvordan det nye drømmeprojekt tager sig ud fra de forskellige vinkler. Modellen kan også være med til at afklare, hvilken farve tagsten, mursten eller vinduer, der skal anvendes i det konkrete projekt.

​Vi kan ligeledes udfærdige en visualisering, hvor det nye hus er placeret i stedet for den bygning, der lå i forvejen – altså i de realistiske omgivelser, hvor man kan se nabohuse eller lign. Dette kan, i visse tilfælde, være et krav fra kommunen, hvis projektet f.eks. skal opføres i et rekreativt område, eller hvis projektet ”stikker” lidt ud fra de øvrige bygninger i kvarteret.

Vi udarbejder visualiseringer og 3D-modeller efter ønske på alle vores projekter. Nedenfor kan du se forskellige eksempler på nogle af vores tidligere projekter, ligesom du kan se nogle priseksempler.

Visualisering af interiør

Under skitseforslaget til et fritidshus, var det, for vores kunde, et kardinalpunkt at se det store køkken/alrum med lofter til kip i "real life". Derfor har vi lavet disse to interiørtegninger, som viser rummet fra to forskellige vinkler.

Med baggrund i disse billeder, er det nemt at forestille sig hvorledes det færdige resultat bliver. Man kan ligeledes skifte materialer og farver på de forskellige overflader.

Visualisering af ny funkisvilla

Vi har i sommeren 2021 projekteret en ny funkisvilla, hvor det var vigtigt for kunderne at se bygningen så realistisk som muligt inden opførelse – primært for at blive klogere på vinduernes størrelse og placering.

På interiørtegningen får man en god idé om, hvorledes området med det forhøjede loft tager sig ud – ligesom man fornemmer, hvorledes dagslyset strømmer ind i rummet.

Med baggrund i disse tegninger, blev kunderne helt afklarede på, at det er den helt rigtige løsning, vi er kommet frem til. De ved, inden byggeriet går i gang, hvorledes rummet vil tage sig ud, når byggeriet er færdigt.

Visualisering af om- & tilbygning

I forlængelse af skitseforslaget til en om- og tilbygning af en ældre villa, har vi foreslået, at der i facaden i køkkenområdet skal etableres en firkantet zinkkant for at give bygningen lidt kant.

Tegningen viser samtidig hvorledes mahognilister tager sig ud sammen med de gule mursten, som de eksisterende facader er opmuret i – ligesom den nye tilbygning med den lidt specielle sammenbygning kommer til at se ud.

Visualisering af nyt hus

I lokalplanen for det område, hvor denne villa skal opføres, er der krav om at man skal indsende et visualiseret billede af huset. Området er et følsomt naturområde, og der er derfor krav til, at bygningen skal indpasses i omgivelserne.

Vi har derfor lavet to fotorealistiske billeder af villaen, som giver et ret godt indtryk af, hvorledes det færdige resultat kommer til at se ud.

Visualisering af tilbygning

For et yngre par har vi tegnet og projekteret en tilbygning til et hus fra 70’erne. Vi foreslog fra starten af processen, at den nye tilbygning skulle stikke lidt ud fra den eksisterende stil – og derfor anbefalede vi at den udvendige beklædning skulle udføres med kløvede naturskifer. Det ville nemlig være et godt modspil til de eksisterende rød/brune teglsten.

For at illustrere dette, har vi udført en visualisering af projektet endnu før det er opført, for at give ejerne et indtryk at det færdige resultat – og hvorledes det tager sig ud imod den eksisterende byggestil. Det er i sagens natur billigere at træffe disse beslutninger i den indledende fase, fremfor når bygningen står færdig. Vi har også leget lidt med tagdækningen, hvor vi, på det første billede, har projekteret sorte betontagsten og på det andet sorte glaserede teglsten.

Visualisering af tilbygning i eksisterende stil med mursten på facade som eksisterende bygning og sorte beton tagsten..

Visualisering af tilbygning med kløvede naturskifer på facade og sorte glaserede teglsten.

Visualisering af køkkenprojekt

Her er der tale om en ombygning, hvor der i den forbindelse skulle helt nyt køkken ind – ligesom køkkenrummet blev ændret i forhold til den oprindelige planløsning.

Kunderne var i tvivl om, hvorledes vores forslag til placering ville tage sig ud, ligesom de var i tvivl om farven på elementer og bordplade.

Som det ses på billedet, blev slutresultatet et andet end vores forslag. Det bekræfter os bare i, at det kan være en rigtig god idé at få lavet visualiseringer. Det er både nemmere og billigere at tilrette tingene på tegnebordet i skitsefasen.

Visualisering af køkkenprojekt i skitsefasen.

Billede af samme projekt efter indflytning.

Visualisering af om- & tilbygning

Her er der tale om et til- og ombygningsprojekt, hvor kunden havde brug for at se, hvorledes det færdige projekt ville tage sig ud med den store indgangskarnap, som er indbygges midt på huset.

For at give kunden det bedste indtryk af det færdige resultat, gør vi os altid umage med at indsætte de rigtige omgivelser. På denne model er bilen nøjagtig den samme som ejerens.

Visualisering af om & tilbygningsprojekt.

Billede af samme projekt efter færdiggørelse.

Priser på visualisering

Udvendige exteriør billeder.​

Projekter op til 250 m² i én etage​

3.500 kr.​

Projekter over 250 m² i én etage

4.500 kr.​

Projekter op til 250 m² i max 2 etager

4.500 kr.​

Projekter over 250 m² i max 2 etager

5.500 kr.​

Projekter med mere end 2 etager

7.500 kr.​

Ovenstående priser er pr. billede. Ved flere billeder reduceres prisen med 750 kr. pr. billede.

Alle billeder bliver udført med de realistiske omgivelser på baggrund af billeder som tages på lokationen.​

Indvendige interiør billeder.​

Mindre rum op til ca. 25 m²

3.500 kr.​

Større rum over 50 m² fra

3.500 kr.​

Ovenstående priser er pr. billede. Ved flere billeder reduceres prisen med 750 kr. pr. billede.

Få et godt tilbud på din nye tilbygning

Du er altid mere end velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig. Vi giver også gerne en uforpligtende pris på din tilbygning eller andet projekt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Høj detail projektering

Vi tegner og beskriver alle vores projekter i meget høj detaljeringsgrad som sikrer jer imod ekstra udgifter i byggefasen

Arkitekt & byggerådgiver

Vi hjælper jer trygt igennem hele byggeforløbet - fra skitsefasen frem til aflevering så i undgår søvnløse nætter.

30 år i byggebranchen

Vi har over 30 års erfaring fra byggebranchen og er derfor gode til at spotte og imødekomme vores kunders ønsker og krav.

+350 gennemførte projekter

Vi har projekteret og afsluttet mere end 250 projekter af forskellig karakter til glade og tilfredse kunder i hele Danmark.

Hjælp og support

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vil du se mere af vores arbejde?

Følg med på vores Facebookside, hvor vi poster billeder
​af vores spændende projekter.

Om os

Oltmann Arkitekt & Byggerådgiver henvender sig primært til privatkunder i hele landet. Vi udfører alle former for arkitekt & rådgivningsopgaver indenfor bygge & anlægsbranchen.

Vi er ligeledes certificerede energirådgiver ligesom vi udfører hustjek i forbindelse med køb & salg af fast ejendom. Kontakt Oltmann Arkitekt & Byggerådgivning når I skal realiserer jeres byggedrømme - vi følger jer trygt i mål.

Kontakt os

​Oltmann Arkitekt og Byggerådgiver

Peder Gydes Vej 49, 6700 Esbjerg

Telefon: 40 18 02 75

E-mail: ​info@oltmannarkitekt.dk