Idémøde

​Hvad sker der på et idémøde?

Arkitekten giver dine idéer vinger

For at få den gode idé realiseret starter processen med et uforpligtende idémøde som oftes afholdes hos kunden. Vi møder altid godt forberedt op til idémødet og har alle tilgængelige relevante oplysninger/tegninger med. Hvis kunden selv har udarbejdet skitser beder vi om at disse bliver fremsendt inden mødet.

​Uanset hvor langt man er nået i sine forberedelser til det kommende byggeprojekt, er det en god idé at få kreativ sparring fra en arkitekt. ​

​Vi som arkitekter har sans for gode detaljer og blik for rumlige sammenhænge. Det betyder, at du får en større helhed i dit projekt, og at du får tænkt de store linjer igennem, så æstetik, form og funktion går op i en højere enhed.

Udover den kreative sparring skal idémødet afklare, om der er forhold ved dit hus eller på grunden, som kolliderer med dine byggedrømme. Det kan fx være bestemmelser i lokalplanen, der dikterer hvor meget du må udvide dit hus, samt hvilke farver og materialer, der er tilladt. Der kan også være begrænsninger i form af servitutter, dvs. særlige regler, der kun gælder for din matrikel.

Hvad sker der på et idémøde?

På idémødet vil arkitekten blandt andet:

  • Hjælpe dig med at analysere og prioritere dine behov

  • Vurdere de arkitektoniske muligheder i dit projekt

  • Komme med nye, kreative ideer og give feedback på dine egne

  • Lave en realistisk vurdering af dit budget i forhold til dine ønsker

  • Skabe overblik over tidsrammen

  • Gennemgå reglerne for din ejendom i servitutter, lokalplan og tegninger

Hvis der er tale om nybyggeri​ vil det ofte ligeledes være en gó idé at mødes på grunden for at se terrænforhold, eksisterende omgivelser solens bane og andre relevante forhold som kan have betydning for projektet.

​Efter idémødet fremsender vi et referat af mødet samt en arkitekt & rådgiveraftale frem til kunden indenfor senest 7 arbejdsdage som beskriver hvad der er aftalt og hvad den samlede pris herfor udgør.

​Ved kundens skriftlige accept er aftalen bindende og herefter fremsendes en termin for det kommende forløb.

Skal vi tage en indledende dialog?

Et byggeprojekt kan sammenlignes med et kompas. Uden en klar retning risikerer man at gå omveje. Som arkitekt hjælper vi med at sætte kursen tidligt, så projektet bevæger sig sikkert fra idé til færdigt byggeri. Tag kontakt i dag og få en indledende dialog om dit projekt.