Har jeg brug for en arkitekt?​

Hvad sker der på et idémøde?

Uanset hvor langt man er nået i sine forberedelser til det kommende byggeprojekt, er det en god idé at få kreativ sparring fra en arkitekt. Ofte skal der ikke mere end et par timers idémøde til for at skabe klarhed over mulighederne.

​

Ved et idémøde vil arkitekten blandt andet:
​

• Hjælpe dig med at analysere og prioritere dine behov

• Vurdere de arkitektoniske muligheder i dit hus

• Komme med nye, kreative ideer og give feedback på dine egne

• Lave en realistisk vurdering af dit budget i forhold til dine ønsker

• Skabe overblik over tidsrammen

• Gennemgå reglerne for din ejendom i servitutter, lokalplan og tegninger

Arkitekten omsætter dine idéer til skitser

​Efter det indledende idémøde skal dine og vores forslag omsættes til virkelighed – til rigtige tegninger. Tegningsmaterialet kaldes et skitseforslag, og det er det første konkrete udspil til dit kommende byggeprojekt.

​

Når du har fået et godt overblik over ideer og muligheder, er det tid til et virkelighedstjek: For kan alle dine ønsker om mere plads, bedre lysindfald og egen indgang til familiens teenager overhovedet blive til virkelighed, og har du råd til dem? Det får du et mere uddybende svar på i et skitseforslag. Skitseforslaget giver dig et foreløbigt indtryk af, hvordan dit hus kommer til at se ud, hvor meget det vil koste, og hvor lang tid det vil tage at føre din boligdrøm ud i livet. Du kan dog hverken søge byggetilladelse eller bygge efter et skitseforslag.

​

Hvad indeholder et skitseforslag?

• ​Tegninger: Typisk indeholder skitseforslaget en grundplan, relevante facadetegninger, principsnit og en situationsplan hvor bygningen er placeret på grunden med afstand til skel og arealopgørelse anført. Der følger ligeledes typisk en perspektivtegning med.

• Økonomisk overslag: Vi giver et realistisk overslag af, hvad det vil koste at realisere projektetet. Overslaget er baseret på erfaringstal og vil typisk afvige med +- 10-15 %. Den endelige pris på projektet kendes først efter udarbejdelse af hovedprojekt.

• Forslag til materialer og farver: På principsnittet anføres materialevalg og andre relevante oplysninger for projektet. Vi har typisk vareprøver på de forskellige materialer med ud til vores kunder når vi præsenterer skitseforslaget

• Undersøgelse af særlige forhold: Hvis der er særlige omstændigheder, der kræver afklaring – fx omkring jordbundsforhold eller bærende konstruktioner – vil vi rådgive herom i forbindelse med præsentation af skitseforslaget. Det kan fx være særlige ingeniørberegninger eller geotekniske analyser.

Hvad kan du bruge et skitseforslag til?

Udover at du får et konkret udspil, kan skitseforslaget også bruges rent praktisk til at bringe dig videre i processen.

Få finansieringen på plads

Med skitseforslaget og det økonomiske overslag i hånden kan du gå i banken og forhandle finansieringen af projektet på plads. Du kan ligeledes også gå til kreditforeningen og få et forhåndslån på baggrund heraf.

​

Præsentation af projektet

Et skitseforslag der indeholder tegninger, overslag og evt. tidsplan, vil være en præsentation af, hvordan byggeprojektet kommer til at se ud, hvad det kommer til at koste, og hvor lang tid det vil tage. På den baggrund kan du vurderer, om det endelige resultat stemmer overens med dine drømme, og du kan herefter beslutte dig for, om byggeriet skal sættes igang.

​

Du vil ligeledes kunne gå til kommunen og få en forhåndsgodkendelse af projektet, så du allerede på dette tidlige tidspunkt kan få en fornemmelse af, om der ligger nogle forhindringer i projektet.

Arkitekten klarer paragraffer og papirarbejde

Du skal overholde en lang række love og regler, når du bygger om/til eller nyt: Før du sætter byggeriet i gang, skal du have en byggetilladelse fra kommunen, og når byggeprojektet er afsluttet, skal du have tilladelse til at tage det i brug. Det kræver en hel del papirarbejde, arkitekten ordner for dig.

​​

I de fleste tilfælde kan du ikke bare bygge til/om eller nyt uden en byggetilladelse. Byggetilladelsen udstedes af kommunen. Det kræver en del materiale at søge om byggetilladelse - og det er ikke et trin, du kan springe over, for uden tilladelse risikerer du, at byggeriet skal rives ned igen. Dokumenterne til en ansøgning om byggetilladelse kaldes et myndighedsprojekt. Men papirarbejdet slutter ikke her. Når du er færdig med at bygge, skal du igen aflevere en række dokumenter til kommunen for at færdigmelde byggeriet og få en såkaldt ibrugtagningstilladelse. Heldigvis behøver du ikke selv at finde vej i junglen af regler – det kan du trygt overlade til arkitekten​.

Sådan opnår arkitekten en byggetilladelse

• Arkitekten undersøger, hvilke informationer din kommune skal bruge for at give dig en byggetilladelse. Kravene varierer fra kommune til kommune

• Arkitekten udarbejder et såkaldt myndighedsprojekt, som er detaljeret tegninger & beskrivelse af byggeprojektet. Tegningerne fra det tidligere skitseforslag er nemlig ikke konkrete nok til at ansøge om byggetilladelse.

• Arkitekten anvender myndighedsprojektet til at søge kommunen om byggetilladelse. Ansøgningen foregår idag helt elektronisk og Arkitekten skal blot bruge en fuldmagt fra dig for at ansøge. Behandlingstiden for en byggeansøgning varierer fra kommune til kommune.

• Med byggetilladelsen følger forskellige dokumenter hvoraf nogle skal udfyldes og indsendes inden du kan gå igang. Der kan ligeledes være forskellige krav i byggetilladelsen som skal overholdes og dokumentation herfor skal indsendes inden opstart. Arkitekten sørger for at alle relevante dokumenter fremsendes til kommunen inden opstart.

Arkitekten laver arbejdstegninger og beskrivelser

Udførlige tegninger er det bedste værn mod byggesjusk og økonomiske overraskelser. I den såkaldte projekteringsfase bearbejder arkitekten dit projekt helt ned i detaljen – fra valg af fliser til placeringen af stikkontakter. Læs her, hvorfor det er vigtigt at have et detaljeret projektmateriale, når du bygger om, til eller helt nyt.

​

​Arkitekter kalder det et hovedprojekt, men i virkeligheden er det en detaljeret beskrivelse af dit byggeprojekt med fx tegninger, energiberegninger, materiale- og arbejdsbeskrivelser samt tidsplan. Det grundige projektmateriale giver dig – og de håndværkere, der skal udføre byggeriet - overblik over projektet, og den sikrer, at I alle er enige om, hvad der skal udføres, hvordan det skal gøres og med hvilke materialer.​

​​

Hvorfor har du brug for et hovedprojekt?

Du har først og fremmest brug for et hovedprojekt, når du skal indhente tilbud fra håndværkere. For jo mere præcist og detaljeret dit projekt er beskrevet, desto bedre et grundlag har håndværkerne, når de skal afgive tilbud på dit byggeri. Det betyder, at risikoen for ekstraregninger minimeres og at du nemmere kan sammenligne de tilbud, som du får af håndværkerne. Et godt og udførligt projektmateriale er samtidig den bedste måde at forhindre hovasløsninger og byggesjusk.

​

Hvad indeholder et hovedprojekt?

Indholdet i et hovedprojekt afhænger af byggeriets størrelse og kompleksitet. Men typisk vil der indgå følgende:
​

• Tegninger: Planer, snittegninger, og facadeopstalter med præcise mål. Der kan også være detaljetegninger, der viser, hvordan kritiske knudepunkter skal konstrueres.

• Bygge- og materialebeskrivelse: Beskrivelse af de forhold, der ikke kan illustreres klart på tegningerne.

• Tidsplan: En plan over de forskellige faser i byggeprocessen.

• Statiske beregninger: Beregninger fra en ingeniør, der dokumenterer konstruktionernes dimensioner og styrke.

• Varmetabs eller energiberegning: Lovgivningen stiller krav til boligers maksimale energiforbrug, og derfor skal du kunne redegøre for boligens isoleringsevne.

• Udbudsbrev og tilbudsliste: Udbudsbrevet er en præsentation af projektet til de håndværkere, der skal afgive tilbud. Tilbudslisten skal gøre det overskueligt at sammenligne tilbuddene så arkitekten, i samråd med dig som bygherren, kan vælge den rigtige entreprenør til arbejdet.​

Arkitekten hjælper dig med at vælge det bedste håndværkertilbud

Du er nået til at hyre dygtige, stabile håndværkere, der kan føre dit byggeprojekt ud i livet. Men hvordan undgår du bare at vælge et tilfældig navn i telefonbogen, og hvordan skal du vide, om prisen er rimelig? Det problem kan en arkitekt løse for dig.

​

Arkitekten ved hvad, det koster at bygge og kan i nogle tilfælde forhandle en bedre pris hjem. Arkitekten tjekker afgivne tilbud for "smuthuller" og det der står med småt.

Arkitekten hjælper dig med at indgå holdbare kontrakter med håndværkerne

​

• Det bliver let at udpege det billigste tilbud
  Med et godt og detaljeret projektmateriale, kan du høste fordelen nu. Håndværkerne afgiver nemlig tilbud ud fra den samme, præcise beskrivelse af projektet, og derfor bliver deres tilbud direkte sammenlignelige. Derfor er det let at udvælge den rigtige håndværker til. opgaven.
  ​

• Arkitekten tjekker tilbudet for smuthuller
  Håndværkere kan indsætte forbehold i deres afgivne tilbud. De individuelle forbehold kan betyde, at du skal lægge ekstraregninger til tilbudssummen, men det kan være svært for dig at gennemskue, præcis hvor store ekstra udgifter forbeholdene kan medføre. Det giver arkitekten dig et overblik over.
  ​

• Arkitekten gennemgår dine håndværkerkontrakter
  En aftale er ikke en aftale, før du har den på skrift! Derfor er det vigtigt, at du sikrer dit byggeri med solide håndværkerkontrakter inden byggeriet går i gang. Det hjælper arkitekten dig med.

​

​

Hvorfor skal du lade arkitekten stå for håndværkernes kontrakter?

• Du får et grundigt tjek af håndværkeraftalerne
  Du slipper for at bekymre dig om evt. huller i kontrakten, eller om du har overset det med småt. Arkitekten sørger for at indgå klare aftaler, hvor det tydeligt fremgår, hvilket arbejde håndværkeren skal udføre og indenfor hvilken tidsfrist.
  ​

• Du undgår upræcise aftaler og misforståelser
  Uden klare, skriftlige aftaler opstår der hurtigt misforståelser mellem håndværkerne og dig som bygherre. Når du fx beder håndværkeren om at lægge gulv i din nye tilbygning, er det så underforstået, at han også leverer materialer, eller står du selv for det? Den slags er arkitekten vant til at holde styr på.

​

Arkitekten har snor i håndværkerne

Når håndværkerne gør deres entré på byggepladsen, er der brug for overblik og myndigt lederskab. Arkitekten har den faglige ballast, det kræver at styre og kvalitetsikre dit byggeri.
​
Det kræver is i maven at bygge. Det ved alle, der har været igennem et større byggeprojekt. Hvad gør du, når håndværkerne ringer midt i arbejdstiden og kræver hurtige svar på byggetekniske problemer og detaljer i dit byggeri, som du ikke har den fjerneste viden om? Og er du 100 % sikker på, at du kan gennemskue det, der foregår på byggepladsen? Gør håndværkerne det, de bliver betalt for? Skrider arbejdet frem, som det skal? Derfor kan det være en fordel for dig at Arkitekten styre og føre tilsyn med projektet.
​

Hvad laver arkitekten i byggeprocessen?

Arkitekten kan påtage sig to forskellige roller: Som tilsynsfører eller byggeleder.
Som tilsynsfører besøger arkitekten byggepladsen løbende og tjekker kvaliteten af det udførte arbejde. Antallet af tilsyn afhænger af projektets størrelse og kompleksitet, men 4-8 tilsyn plejer at være tilstrækkeligt. Som byggeleder fører arkitekten ikke bare tilsyn; han koordinerer også de forskellige hold af håndværkere, afholder byggemøder og sørger for, at budget og tidsplan overholdes.
​
Som byggeleder indtager arkitekten en mere fremtrædende rolle, og den type byggeledelse vil typisk være relevant for dig, hvis du har valgt fagentreprise til dit projekt, så der skal holdes styr på mange forskellige håndværkere.​​
​

Hvorfor kan du ikke selv udføre tilsyn med dit byggeprojekt?

​At føre tilsyn kræver mere end blot at kigge lidt til håndværkerne i ny og næ. Du skal vide, hvornår de afgørende øjeblikke opstår i processen, så du er på pletten til at tjekke kvaliteten, før byggeriet skrider videre. Du skal have erfaringen i at se, hvornår arbejdet er dårligt udført og den faglige autoritet til at stå fast på, at fejl bliver udbedret. Så selvom du måske arbejder med projektledelse i dit job og er vant til at lede og fordele arbejde, betyder det ikke nødvendigvis, at du også kan styre dit byggeprojekt.

Arkitekten tjekker byggeriet for fejl og mangler

Når håndværkerne har forladt byggepladsen og de sidste regninger skal betales, er der brug for arkitektens autoritet og skarpe øjne. For har håndværkerne nu også leveret det stykke arbejde, som I aftalte? Arkitekten er din sikkerhed for, at fejl og mangler bliver opdaget, så du ikke betaler for noget, du ikke har fået.

​​

Det er afgørende, at du opdager fejl og mangler i dit byggeri, før du tager det i brug – ellers kan du få svært ved at bevise, at du ikke selv er skyld i skaderne. Derfor er det vigtigt, at du laver en såkaldt afleveringsforretning med håndværkerne ved byggeriets afslutning, hvor I gennemgår evt. mangler, og I aftaler, hvordan og hvor hurtigt de skal udbedres. Her kan arkitekten hjælpe dig med at sikre kvaliteten og levere modspil til håndværkerne.

​​

Det gør arkitekten

• Opdager fejl og mangler

• Vurderer, om fejl og mangler er så alvorlige, at du ikke skal acceptere arbejdet som afleveret.

• Hjælper dig med at fastsætte tidsfrister for rettelser af mindre fejl.

• Prissætter manglerne, så du kan trække beløbet fra håndværkerens samlede regning og holde det tilbage, indtil manglerne er udbedret.

​

Ved en afleveringsforretning skelner man mellem væsentlige og uvæsentlige mangler. Er der væsentlige mangler eksempelvis et toilet, der ikke er monteret, skal du ikke acceptere arbejdet som afleveret. Så må håndværkeren arbejde videre indtil fejlen er rettet.

​

Er der kun uvæsentlige mangler i byggeriet, som fx mindre malerarbejde, kan du godt acceptere afleveringen og desuden fastslå en frist for udbedring af fejlene.​​

​

Hvorfor kan du ikke gøre det selv?

Du står stærkere med en professionel ved din side. Arkitekten ved, hvor skillelinjen ligger mellem væsentlige og uvæsentlige mangler, og han leverer modspil til entreprenør eller håndværkere, så du ikke bliver spist af med tom snak og hensigtserklæringer.

​

Sådan sikrer arkitekten lovligheden i dit byggeri

​Når jeres byggeprojekt er færdig skal det færdigmeldes til den respektive kommune for at få en ibrugtagningstilladelse.

​​

1. Arkitekten indsamler dokumentation for, at byggeriet overholder de gældende regler fx energikrav og bygningsreglement og sender det til kommunen.
2. Dit byggeri er nu færdigmeldt og kan tages ibrug.